Hånden på hjertet. De af os der har kørt “på fremmed jord” i egen bil kan huske den første gang. Selv om det ikke er de store ændringer der umiddelbart venter hos vore nærmeste naboer, er de der. Færdselstavlerne, sproget, pengene, måden at køre på, osv. Efter at man har gjort turen nogle gange, skænker man det ikke så mange tanker. Men den første tur kan altså give “sommerfugle i maven” for selv rutinerede bilister.
Nedenstående prøver vi at aflive nogle af de myter eller undskyldninger som en del mennesker har over for sig selv, for ikke at komme “ud at opleve”.
Motoren strejker garanteret!
Hvorfor skulle den det? Hvor mange gange i dine år som bilist har du holdt et eller andet sted hvor det var nødvendigt at tilkalde assistance? Hvis det overhovedet nogen sinde er sket for dig, er det måske pga. manglende vedligeholdelse af bilen.
-Altså: få bilen tjekket grundigt inden ferien.
Læs også artiklen gør autocamperen ferieklar
De kører som vanvittige!
Mon dog? Færdselsreglerne er de samme bortset fra nogle få undtagelser. Påbuds- og forbudstavlerne er også næsten ens i udseende. Kun sproget er forskellig. Glem myterne om at tyskerne kører hensynsløst og at der stadig findes svenskere som kører i venstre side af vejen. Vi lever i det 21. århundrede. Desuden er danskere generelt vellidte i andre lande.
Prøv i starten at “lure” kørselsrytmen, ikke fordi den er synderlig forskellig fra den danske men fordi der kan være andre færdselsmæssige årsager. Trafikken på en dansk motorvej er jo også væsentlig forskellig. F.eks. fra de hurtige morgenpendlere til de mere adstadige søndagsbilister.
Lad være med at føle dig presset af andre bilister eller lastvogne til at overskride fartgrænserne. Det kan koste dyrt med kontant afregning her og nu. Lastbilchaufføren som pressede dig kommer garanteret ikke bagefter og tilbyder at “slå halv skade”.
En undtagelse mht. færdselstavlerne er dog parkeringsanvisningerne. Indrømmet. De kan være næsten umulige at gennemskue. Prøv at spørge en medtrafikant om råd. De vil sandsynligvis gerne hjælpe.
-Altså: det er ikke farligt
Jeg fik ret! -den døde!
Hvis vi alligevel strander i nødsporet med en “død” bil!
Brug nødtelefonen langs motorvejen selv om du har mobiltlf. med. Også selv om du ikke kan sproget. Du kan sagtens gøre dig forståelig over for personen i den anden ende. De er vant til udlændige og vigtigst af alt kan de på deres skærm nogenlunde se, hvor du holder. (Den nødtlf. du bruger har et bestemt nummer inde hos redningscentralen.)
På den kantpæl der står tættes på bilen er der et tal, der refererer til kilometerangivelser, som kan bruget til at bestemme hvor på motorvejen I holder. Nogle gange står der også et vejnummer, så de ved hvor vejen er også.
Når ovenstående er gjort kan du overveje at tage kontakt til Danmark. Du har selvfølgelig det røde SOS-kort med, hvor et tlf.nr. er angivet til dansktalende personale 24 timer i døgnet. Hvis du også er medlem af Falck eller FDM kan du få yderligere hjælp/vejledning der. Se “udlandsnummeret” på policen.
Lad under alle omstændigheder være med at påtage dig skylden. Lad forsikringsselskaberne håndtere den side af sagen.
-Altså: Husk alle papirerne hjemmefra.
Tilkørsel på tyske autobahn
Grundreglen er selv at flette og lade de andre flette ind skiftevis og sørg for at udnytte accelerationssporet fuldt ud. Få hurtigst mulig overblik over trafikken.
Accelerer op i samme fart som dine medtrafikanter og find et hul, hvor du kan flette ind uden at genere de andre væsentlig. (Den der har en “flettende” bil foran sig skal om nødvendigt lette trykket på speederen).
Vent ikke på, at andre trafikanter skifter bane. Det er måske ikke muligt for dem pga. trafikmængden.
Ved kørsel med campingvogn gælder samme regler som ovenstående, dog bør man være endnu mere agtpågivende, således at man ikke presser det bagvedkommende køretøj ud i en faresituation.
Lykkes det alligevel ikke? Brug nødsporet som “nødtilkørsel”. Det er i hvert fald bedre end at standse for enden af accelerationsbanen.
-Altså: Spring ud i det og kom af sted. Ud i verden!
